Depression og søvnbesvær

Op mod 90% af mennesker med unipolar depression beskriver søvnproblemer(1). Af disse vil de fleste klage over søvnbesvær, mens færre vil klage over at de sover for meget. En gruppe af mennesker med depression har døgnvariation i deres symptomer, hvor de depressive symptomer er værst om morgenen og bliver bedre i løbet af dagen/aftenen. Hos denne gruppe vil mange også kunne opleve tidlig morgenopvågning, hvor man vågner, inden man normalt skal op og ikke kan falde i søvn igen. En del mennesker med depression har også symptomer på angst, hvilket i sig selv også kan forværre søvnbesværet.

Igennem lang tid har man ment, at søvnbesvær bare var et symptom på depression på linje med andre symptomer. Nyere forskning har dog vist, at søvnbesvær har en meget stor betydning for depression. For det første, går søvnbesværet hos mange mennesker forud for en depressiv episode, og søvnbesvær øger risikoen for at udvikle depression. I en metaanalyse af over 170.000 mennesker fulgt over flere år fandt forskerne, at mennesker med søvnbesvær havde dobbelt så stor risiko for at udvikle depression som mennesker uden søvnbesvær(2). Desuden kan udvikling af søvnbesvær være et tidligt symptom på depression. I et studie som fulgte mennesker som tidligere havde haft depression, fandt forfatterne, at de mennesker som fik en fornyet depression ofte havde tiltagende søvnbesvær i de sidste 5 uger, inden depressionen startede (3). For det andet har mange studier fundet, at især sværhedsgraden af søvnbesvær er relateret til sværhedsgraden af depressive symptomer, funktionsnedsættelse samt sandsynligheden for at respondere på antidepressiv behandling(4,5). Desuden har store studier vist en sammenhæng mellem søvnbesvær og risiko for selvmordstanker og selvmordsforsøg hos mennesker med depression(6). Endelig er det ofte sådan, at søvnbesvær fortsat er til stede, efter at den depressive episode er forsvundet. Fortsat søvnbesvær efter behandling med antidepressiv medicin eller psykoterapi mod depression er op mod 70-90% hos mennesker der i forvejen havde søvnbesvær og depression (7,8).

Der er god evidens for at CBT-I virker hos mennesker med depression. En nylig metaanalyse af over 1700 deltagere med depression fandt, at CBT-I var effektiv mod insomnisymptomer(9). I et randomiseret forsøg blandt 150 mennesker med depression og insomni som blev randomiseret til enten antidepressiv medicin og CBT-I eller antidepressiv medicin og en kontrol terapi, fik gruppen som havde fået CBT-I større effekt på søvnbesværet end kontrolterapien (10). Desuden tyder studier også på, at CBT-I kan give bedring i depressive symptomer (11,12). Det er vigtigt at vide, at normal CBT-I kan modificeres, så terapien bedre dækker de vanskeligheder, mennesker med depression oplever.

Referencer

1. Tsuno, Norifumi, Alain Besset, og Karen Ritchie. 2005. “Sleep and Depression”. The Journal of Clinical Psychiatry 66 (10): 1254–69. 

2. Li, L., Wu, C., Gan, Y., Qu, X., & Lu, Z. (2016). Insomnia and the risk of depression: A metaanalysis of prospective cohort studies. BMC Psychiatry, 16(1), 1–16.

3. Perlis, M. L., Giles, D. E., Buysse, D. J., Tu, X., & Kupfer, D. J. (1997). Self-reported sleep disturbance as a prodromal symptom in recurrent depression. Journal of Affective Disorders, 42.

4. Soehner, A. M., Kaplan, K. A., & Harvey, A. G. (2014). Prevalence and clinical correlates of co-occurring insomnia and hypersomnia symptoms in depression. Journal of Affective Disorders, 167, 93–97.

5. Taylor, D. J., Lichstein, K. L., Durrence, H. H., Reidel, B. W., & Bush, A. J. (2005). Epidemiology of insomnia, depression, and anxiety. Sleep, 28(11), 1457–1464.

6. Wang, Xiaofen, Sixiang Cheng, og Huilan Xu. 2019. “Systematic Review and Meta-Analysis of the Relationship between Sleep Disorders and Suicidal Behaviour in Patients with Depression”. BMC Psychiatry 19 (1): 303. 

7. Nierenberg, A. A., Husain, M. M., Trivedi, M. H., Fava, M., Warden, D., Wisniewski, S. R., et al. (2010). Residual symptoms after remission of major depressive disorder with citalopram and risk of relapse: A STAR* D report. Psychological Medicine, 40(1), 41.

8. Carney, C. E., Harris, A. L., Friedman, J.,&Segal, Z. V. (2011). Residual sleep beliefs and sleep disturbance following cognitive behavioral therapy for major depression. Depression and Anxiety, 28(6), 464–470. 

9. Feng, G., Han, M., Li, X., Geng, L., & Miao, Y. (2020). The clinical effectiveness of cognitive behavioral therapy for patients with insomnia and depression: A systematic review and meta-analysis. Evidence-based Complementary and Alternative Medicine, 2020.

10. Manber, R., Buysse, D. J., Edinger, J., Krystal, A., Luther, J. F., Wisniewski, S. R., et al. (2016). Efficacy of cognitive-behavioral therapy for insomnia combined with antidepressant pharmacotherapy in patients with comorbid depression and insomnia: A randomized controlled trial. The Journal of Clinical Psychiatry, 77(10), 1316–1323.

11. Ho, F. Y., Chan, C. S., Lo, W.,& Leung, J. C. (2020). The effect of self-help cognitive behavioral therapy for insomnia on depressive symptoms: An updated meta-analysis of randomized controlled trials. Journal of Affective Disorders, 265, 287–304.

12. Hertenstein E. et al. (2022). Cognitive behavioral therapy for insomnia in patients with mental disorders and comorbid insomnia: A systematic review and meta-analysis. Sleep Medicine Reviews 62; 101597.