Døgnrytmeforstyrrelser
Døgnrytmeforstyrrelser er en søvnlidelse karakteriseret ved en forskudt søvnrytme i forhold til, hvad der er socialt acceptabelt. Disse forstyrrelser medfører stor træthed og søvnproblemer, når der forsøges at opretholde en normal social acceptabel rytme.
Den hyppigste døgnrytmeforstyrrelse er den forsinkede døgnrytme, som karakteriseres ved at patienterne først bliver trætte langt ud på natten, men til gengæld først vågner op langt op af dagen. Ved forsøg på at stå tidligere op f.eks. pga. skole eller arbejde, opleves utrolig træthed og besvær med at komme op. Disse mennesker karakteriseres også som ekstreme B-mennesker. Omvendt findes den avanceret eller for tidlig døgnrytme, hvor patienterne har stort besvær med at holde sig vågne om aftenen og derved går glip af mange sociale begivenheder. De vågner i stedet midt på natten og er helt friske. Disse mennesker karakteriseres som ekstreme A-mennesker. Der findes herudover også de sjældnere blandede rytmeforstyrrelser, som er karakteriseret af mere uregelmæssig rytme.
Døgnrytmeforstyrrelser kan alle være svært invaliderende og medfører store problemer med at opretholde et normalt socialt liv. I forsøg på dette medfører døgnrytmeforstyrrelserne ofte kronisk søvnmangel, dårlig søvnkvalitet og nedsat livskvalitet. Dette viser sig ved udtalt træthed på tidspunkter, hvor patienterne burde være vågne og friske, dårlig nattesøvn med besvær med at sove på de ønskede tidspunkter, koncentrationsbesvær, irritabilitet og dårligt humør.
Døgnrytmeforstyrrelser skyldes, at vores indre biologiske ur, som normalt styrer vores søvn-vågen cyklus, kropstemperatur, hormonproduktion osv., er blevet forstyrret i forhold til omgivelserne.
Der findes flere årsager til udvikling af døgnrytmeforstyrrelser. Den mest almindelige er jetlag, hvor man rejser over flere tidszoner, hvilket forvirrer vores biologiske ur. Dette er dog en godartet tilstand, som ofte går over i løbet af et par dage til en uge uden behandling. Skifteholdsarbejde er en anden kendt årsag, der kan udløse døgnrytmeforstyrrelser. Psykiatriske sygdomme som bl.a. depression kan også medvirke til udvikling af en døgnrytmeforstyrrelse.
Alder er også en vigtig risikofaktor. Forekomsten af forsinket døgnrytme topper i teenagealderen, hvor op mod 16% opfylde kriterierne for forsinket døgnrytme. Dette kan der være flere forklaringer på både pga. indre biologiske faktorer, men også påvirkninger udefra som skærmforbrug og sociale aktiviteter.
Behandlingen af døgnrytmeforstyrrelser afhænger af årsagen, sværhedsgraden og typen af døgnrytmeforstyrrelsen og kan inkludere lysbehandling, medicinsk behandling med hormonet melatonin og kognitiv adfærdsterapi. Du kan læse mere om behandlingen her.
Referencer
1. Meyer N, Harvey AG, Lockley SW, Dijk DJ. Circadian rhythms and disorders of the timing of sleep. The Lancet. 2022;400(10357):1061-1078. doi:10.1016/S0140-6736(22)00877-7
2. Steele TA, St Louis EK, Videnovic A, Auger RR. Circadian Rhythm Sleep-Wake Disorders: a Contemporary Review of Neurobiology, Treatment, and Dysregulation in Neurodegenerative Disease. Neurother J Am Soc Exp Neurother. 2021;18(1):53-74. doi:10.1007/s13311-021-01031-8
3. Evans MA, Hasler BP. Adapting Cognitive Behavioral Therapy for Insomnia: Chapter 3: CBT-I for Patients with Phase Disorders or Insomnia with Circadian Misalignment. Academic Press.; 2022.
4. Jansson-Fröjmark M, Danielsson K, Markström A, Broman JE. Developing a cognitive behavioral therapy manual for delayed sleep–wake phase disorder. Cogn Behav Ther. 2016;45(6):518-532. doi:10.1080/16506073.2016.1207096