Nedtrapning af sovemedicin
Når man ikke kan sove, kan mange mennesker ende med at tage sovemedicin for at falde i søvn. Brug af sovemedicin er meget hyppig i den generelle befolkning, formentlig bl.a. pga. mangel på alternativ behandling af søvnløshed. Mange mennesker har dog et ønske om ikke at behøve sovemedicin for at kunne sove. Samtidig forsøger de fleste læger at reducere forbruget af især regulære sovepiller (Z-drugs, se også information om sovemedicin), idet de kan være afhængighedsskabende.
Afhængighed
Afhængighed kan forstås som bestående af både fysiske og psykologiske faktorer. De fysiske inkluderer trang til stoffet med risiko for forværring af søvnløshed, hvis man ikke får det. De psykologiske inkluderer derimod manglende tro på at kunne klare sig uden sovemedicin. Nogle mennesker forsøger (af frygt for medicin eller for helt logisk at tage så lidt medicin som muligt) kun at tage sovemedicin, hvis de ikke kan sove. De ligger derfor vågne i et godt stykke tid og tager først medicinen, når de ikke kan falde i søvn. Hos nogen vil sovemedicin fungere som et slags sikkerhedsnet, så man altid ved, at man vil kunne tage det, hvis man ikke kan sove. Problemet med denne tilgang kan være, at det øger den psykologiske afhængighed, idet man lærer sig selv, at man har behov for medicinen for at kunne sove.
Nedtrapning af sovemedicin hos SPP Klinik
Der kan være mange grunde til at man gerne vil stoppe eller reducere sit forbrug af sovemedicin. Det er dog også vigtigt at vide, at en reduktion eller et fuldstændigt stop skal styres af en læge. Ved en lægesamtale i SPP Klinik vil vi kunne diskutere fordele og ulemper samt timing og motivation. Nogle mennesker tager flere forskellige slags sovemedicin. I sådanne tilfælde vil vi undersøge, hvilke præparater det giver mening at stoppe først. Der diskuteres faktorer, der vanskeliggør nedtrapning og bekymringer omkring det.
Det er svært bare at stoppe med sovemedicin. Alle tager jo medicinen for at kunne sove. Og hvis man så pludselig stopper, vil man ikke kunne sove igen. Der er derfor rigtig god evidens for at aftrapning af sovemedicin kan støttes af kognitiv adfærdsterapi mod insomni (CBT-I, se mere her). Flere studier viser, at CBT-I og gradvis aftrapning i sovemedicin er mere effektivt end aftrapning alene (1). Det giver mening, idet CBT-I er en terapiform hvis mål alene er at bedre søvnen.
Vi har i vores team speciallæger med speciel kompetence i CBT-I, hvorfor vi kan lave en individuel terapi som målrettes både behandling af søvnløshed og aftrapning af sovemedicin samtidig. Vi kan koordinere aftrapningen med de forskellige delelementer i CBT-I, så risikoen for søvnløsheden reduceres mest muligt. Desuden kan der i CBT-I terapien indgå elementer omkring den psykologiske afhængighed, som man kan udfordre via kognitive teknikker.
Ligesom man får en individuel designet søvnplan uge for uge under et CBT-I forløb, vil man i et nedtrapningsforløb ligeledes få et individuelt nedtrapningsforløb, som passer til terapien. Planen er en, man bliver enige om fra starten. Til sidst lægges sammen en plan for nedtrapning.
Kontakt os i dag
Hos SPP Klinik er vi dedikerede til at tilbyde personlig og evidensbaseret behandling, der sikrer, at du får den bedst mulige støtte og vejledning i dit behandlingsforløb. Vi forstår, hvor vigtigt det er at få en god nats søvn, og vi er her for at hjælpe dig med at opnå netop det.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores behandlingstilbud eller for at booke en konsultation. Vores mål er at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret gennem hele dit behandlingsforløb, og at vi sammen finder de bedste løsninger til dine søvnproblemer.
Tøv ikke med at række ud – vi ser frem til at hjælpe dig på vejen mod bedre søvn og øget livskvalitet.
Lad os sammen tage det første skridt mod en sundere og mere udhvilet fremtid.
Kontakt os gerne med spørgsmål hvis du er interesseret i at få hjælp til at reducere dit forbrug af sovemedicin. Vi står klar til at hjælpe dig bedst muligt igennem din nedtrapning.
Referencer
Takaesu, Y., Utsumi, T., Okajima, I., Shimura, A., Kotorii, N., Kuriyama, K., et al. (2019). Psychosocial intervention for discontinuing benzodiazepine hypnotics in patients with chronic insomnia: A systematic review and meta-analysis. Sleep Medicine Reviews, 48, 12. https://doi.org/10.1016/j.smrv.2019.101214.