Sovepiller
Hvis man går til læge, fordi man ikke kan sove, kan det nogle gange ske, at man får en recept på sovemedicin. Der findes mange forskellige typer af præparater som sløver, og dermed kan hjælpe en med at sove.
Noget, man skal være opmærksom på i forhold til sovemedicin, er, at sovemedicin kun virker, når man tager det. Det kan sammenlignes lidt som at tage smertestillende mod smerter. Det dæmper smerterne, men det fjerner ikke årsagen til at man har smerter. På samme måde vil man blive træt og sløv af sovemedicin, men medicinen fjerner ikke nødvendigvis årsagen til søvnproblemet.
Det er dog også vigtigt at huske, at sovemedicin kan være indiceret i nogle tilfælde. Det er derfor ikke kun dårligt at bruge sovemedicin i visse perioder. Ved mere kroniske problemer er det dog relevant at overveje, om man kan få anden behandling, som kan gør brugen af sovepiller unødvendigt.
De hyppigst brugte præparater er listet nedenfor.
Melatonin
Melatonin er kroppens eget søvnhormon, som dannes i hjernen når mørket falder på. Det er et signal til kroppen om at sove. Melatonin kan også købes som piller i forskellige styrker. Præparater i Danmark findes i styrkerne 2 eller 3 mg, mens man i andre lande som fx. USA kan finde melatonin i op til 10 mg. Den anbefalede dosis af melatonin afhænger af årsagen til, at man tager præparatet. Generelt er det dog vigtigt at nævne at melatonin er et meget sikkert præparat uden bivirkninger. Der findes desuden forskellige typer melatonin: Melatonin med kort virkning og melatonin med længere virkning. De kortvirkende præparater virker bedst lige efter man har taget dem, og virker således bedst på indsovningsproblemer.
Se evt. også den selvstændige side om melatonin. Hovedindikationen for melatonin er døgnrytmeforstyrrelser eller jetlag samt søvnløshed hos børn og unge med autisme eller opmærksomhedsforstyrrelse. Pga. dets relative bivirkningsfri profil gives melatonin dog også ofte ved søvnløshed.
Sovepiller
Når man nævner regulære sovepiller, dækker dette begreb blandt fagfolk oftest over de såkaldte Z-drugs. Det drejer sig om præparater under navnene zopiclon, zolpidem, imozop, imovane eller stilnoct. Disse præparater findes i forskellige doser: For præparater med indholdsstoffet zopiclon i doserne 3.75-7.5 mg, mens doserne for zolpidem typisk er 5-10 mg. Forskellen på zopiclon og zolpiden sovepillerne er, at zopiclon har en lidt længere virkning end zolpidem. Derfor kan det give mening at tage zopiclon hvis man har gennemsovningsbesvær, mens zolpidem virker bedre til indsovningsbesvær. Generelt for begge disse præparater er, at de begge kan medføre afhængighed og toleransudvikling. Toleransudvikling er, hvis man ved vedvarende forbrug har brug for højere og højere dosis for at opnå samme virkning. Afhængighed betyder bl.a. også, at man kan få abstinenser, når man stopper behandlingen efter lang tids forbrug. Dette gælder især, hvis man har brugt meget høje doser. Det er pga. risikoen for afhængighed og toleransudvikling, at læger meget nøje passer på ikke at udskrive for store mængder af disse præparater. Udskrift af præparaterne er også overvåget af Sundhedsstyrelsen. Det er vigtigt at vide, at man ikke selv må øge eller stoppe sit forbrug, hvis man har et langvarigt forbrug. Det skal ske i samråd med en læge.
Sløvende psykofarmaka
Mirtazapin eller combar er et middel mod depression. I meget små mængder - mængder der er for små til at virke mod depression - virker det også sløvende. Det gives derfor ofte i meget små doser (7.5-15 mg) som sovemedicin. Det er vigtigt at vide, at den søvninducerende effekt ikke øges, hvis dosis øges. Bivirkninger til mirtazapin inkluderer risiko for vægtøgning. Denne bivirkning kan ses hos nogle selv ved små doser. Desuden vil nogle mennesker opleve at de får meget livlige drømme eller ligefrem mareridt eller uro i benene, efter at de starter mirtazapin, hvilket ikke bedrer søvnen.
Quetiapin, som også kaldes seroquel, er et middel mod psykose. Ligesom mirtazapin kan det meget små doser (25-50 mg) virke sløvende. Nogle mennesker beskriver også, at de kan få mere ro i hovedet efter en lille dosis quetiapin. Nøjagtig som for mirtazapin er det dog vigtigt at vide, at den største bivirkning er vægtøgning. I et stort dansk studie fandt forfatterne, at selv små doser quetiapin gav øget risiko for hjertekarsygdom pga. vægtøgning (1). Man bør derfor ikke tage lavdosis quetiapin i længere perioder.
Sløvende antihistaminer
Promethazin, også kaldet phenergan, bruges også nogle gange pga. den sløvende effekt af præparatet. Typisk gives 25 mg inden sengetid. Præparatet kan også bruges mod transportsyge eller ved allergiske sygdomme. Virkningen af promethazin er forskellig fra person til person, men den varer typisk et sted mellem 4-12 timer. Midlet har en stærk antikolinerg virkning, dvs. at man kan risikere at udvikle mundtørhed, forstoppelse og problemer med vandladningen. Disse bivirkninger forsvinder, hvis man stopper med præparatet. Nogle mennesker kan opleve en hang-over effekt effekt om morgenen, hvor man kan føle sig træt og sløv.
Trafiksikkerhed og sovemedicin
Idet sovemedicin virker sløvende, må man ikke køre bil efter at have indtaget sovemedicin. Det samme gælder betjening af farligt værktøj. Det er oftest ikke noget problem, idet det oftest ikke er særlig oplagt at skulle køre bil efter at have indtaget sovepiller.
Der findes dog præparater med længere halveringstid (over 10 timer), som gør at man vil kunne være træt i lidt længere tid efterfølgende. Det kan fx. være om morgenen, efter at man har taget sovepiller om aftenen eller i løbet af natten. I sådanne tilfælde bør man være opmærksom på, om virkningen af sovepillerne er aftaget om morgenen efter indtag. Det er vigtigt, at man vurderer effekten om morgenen, i en periode efter man starter behandling med sovemedicin eller i en periode efter man er øget. For zolpidem (max 10 mg) bør man ikke køre 8 timer efter indtag, mens det for zopiclon-præparater (max 7,5 mg) er 12 timer efter.
Hvis man fast bruger sovemedicin med længere halveringstid (over 10 timer), må man slet ikke køre bil. Hvis man bruger præparater med kortere halveringstid, er det kun i timerne efter indtag. Det er vigtigt at vide, at det er strafbart på samme måde som promillekørsel er, hvis man kører bil mens man er påvirket af sovemedicin.
Ophør af sovemedicin
Hvis man har brugt sovemedicin igennem længere tid, særligt sovepiller, er det vigtigt at trappe ud af forbruget, hvis man er på en lidt højere dosis. Efter at man stopper sovepiller, kan der forekomme forværring af søvnløshed i en periode pga. abstinenser (også kaldet rebound insomnia). Det kan dog være svært at skelne fra den søvnløshed som måske kommer igen, fordi man ikke længere får behandling mod den.
Referencer
Højlund et al. Use of low-dose quetiapine increases the risk of major adverse cardiovascular events: results from a nationwide active comparator-controlled cohort study. World Psychiatry. 2022 Oct;21(3):444-451. doi: 10.1002/wps.21010.