Behandlinger
Hos SPP Klinik er vi dedikerede til at levere omfattende og individuelt tilpassede behandlingsløsninger for en bred vifte af søvnproblemer og relaterede tilstande.
Vi gør opmærksom på, at vi ikke tilbyder udredning eller behandling af ADHD.
Vi tilbyder specialiserede behandlinger indenfor følgende områder:
Behandling af søvnbesvær (insomni), døgnrytmeforstyrrelser eller mareridt
Vi tilbyder evidensbaserede behandlingsmetoder såsom kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBT-I) for at hjælpe vores patienter med at opnå bedre søvnkvalitet og overvinde søvnbesvær. Du kan læse mere om vores behandling her. Vores programmer kan tilpasses forskellige ledsagende tilstande som fx. ledsagende angst eller depression.
Ved døgnrytmeforstyrrelser anvender vi kognitiv adfærdsterapi i kombination med lysbehandling, melatonintilskud og adfærdsmæssige justeringer for at hjælpe vores klienter med at synkronisere deres indre ur og forbedre deres døgnrytme. Du kan læse om behandling af døgnrytmeforstyrrelser her.
Mareridt ses ofte sammen med PTSD. Vi tilbyder specialiserede terapier såsom imagery rehearsal therapy og exposure, rescripting and relaxation therapy kombineret med kognitiv adfærdsterapi mod søvnbesvær for at hjælpe patienter med at reducere hyppigheden og intensiteten af mareridt. Vi behandler mareridt både med og uden PTSD. Du kan læse mere om mareridtsbehandling her.
Vi støtter desuden klienter som ønsker det i en sikker og kontrolleret nedtrapning af sovemedicin ved hjælp af gradvis dosisreduktion, alternative søvnstrategier og tæt opfølgning.
Behandling af depression og angst
Behandling af depression kan inkludere enten medicinsk behandling, søvnoptimering eller psykoterapeutisk behandling afhængig af den enkelte klients ønsker og tidligere erfaringer. Vi tilbyder desuden omfattende behandlingsprogrammer for forskellige angstlidelser, herunder generaliseret angst, panikangst, OCD og socialangst, ved hjælp af terapi, medicin og stressreduktionsteknikker. Du kan læse mere om behandling af angstlidelser her. Nogle gange kan vi få mistanke om at depressive eller angst symptomer kan opstå som led i andre tilstande, og såfremt dette er tilfældet, vil vi sammen tale om muligheden/behovet for udredning i forhold til dette.
Behandling af stress
Vi tilbyder terapeutiske forløb for behandling af stress samtidig med at vi foretager en grundig vurdering af mulighed for samtidig ledsagende lidelse som fx. depression eller søvnbesvær.
Behandling af øvrige lidelser
Vi har en generel erfaring med behandling af psykisk sygdom. Vi tilbyder derfor også ved behov herfor behandling af andre psykiske lidelser som fx. bipolar sygdom eller lettere psykotiske tilstande. Endelig tilbyder vi terapeutisk, psykoedukative forløb for andre lidelser som fx. personlighedsforstyrrelser. Vi vil dog så vidt muligt forsøge at henvise til den offentlige psykiatri, såfremt klienten ønsker/opfylder kriterier for henvisning. Det kan fx. være pakkeforløb for depression, PTSD eller personlighedsforstyrrelser.
Pårørendesamtaler
I Klinik for Søvn, Psykologi og Psykiatri forstår vi den store rolle, som pårørende kan spille i forhold til et behandlingsforløb og trivsel hos vores klienter. Du er derfor altid velkommen til at medbringe en pårørende til den indledende vurdering. Desuden tilbyder vi også pårørendesamtaler som kan medvirke til udveksling af information, støtte og forståelse mellem os som behandlere og de pårørende. Du kan læse mere om vores pårørendesamtaler her.
Terapiformer
Hos SPP Klinik bruger vi især kognitiv adfærdsterapi (CBT) kombineret med elementer fra acceptance and commitment-based therapy (ACT) og compassion fokuseret terapy (CFT) i behandlingen af søvnproblemer, stress, angst og depression. Hos enkelte patienter kan vi også tilbyde individuelle psykodynamiske forløb ved behov. I forhold itl mareridtsbehandling bruges exposure, relaxation and rescripting therapy (ERRT) og Imagery rehearsal therapy (IRT). Alle vores terapiformer er velafprøvede og evidensbaserede, og deres anvendelse i klinisk praksis understøttes af omfattende forskning, der viser deres effektivitet i behandlingen af søvnproblemer og andre psykiske lidelser.
Hos SPP Klinik er vores mål at tilbyde personlig og evidensbaseret behandling, der adresserer dine specifikke behov og hjælper dig med at opnå en sund og genoprettende søvn. Kontakt os i dag for at få mere at vide om vores behandlingsmuligheder og hvordan vi kan hjælpe dig.